søndag den 28. juli 2013

Dahlia-spam i varmen :-)


Pyha, det her er for varmt for mig. Så jeg har siddet og leget med Dahlia billeder i skyggen. 
Dahliaerne elsker dette vejr, når bare de får vand nok, så her får I en ordentlig gang Dahlia-spam :-)

Først er det 'Lindsay' ovenfor.


'White Pearl' (Tidligere 'Wittem'), jeg ved ikke hvorfor de har ændret navnet, men sådan stod der på pakken.
Her først i modlys i det bløde aftenlys.


Den er faktisk perlemorsfarvet, så måske derfor navneændringen.


Den er i hvert fald bedårende.


En rigtig showstopper er 'Créme de Cassis'.


Og 'Christine' er også skøn.


'Eveline' kender mange, tror jeg. Den er så yndefuld med den svagt lyserøde midte.


Her i aftenstemning.


Så sprang 'Stolze von Berlin' også ud.


Og der er også masser af knopper på vej.


'Rocco' er svær at fotografere. Den er ikke så lys i toppen, som på billedet.


Mere aftenstemning. Jeg har svært ved at tage billeder af Dahliaerne om dagen, da de alle står i fuld sol.


Gule er der selvfølgelig også, her en frøling, 'Stagazer', som jeg har haft siden 2007.


Og nu kommer de orange også. Dahlia 'Bishop's Children', som også er en frøling fra 2006.

Jeg har jo 41! Dahlia i krukker, så I skal nok snart få mere 'spam' :-D

fredag den 26. juli 2013

Candyfloss-blomst, det lyserøde mirakel er tilbage og skønne hvide Kongelys.


Lige nu blomstrer der en rigtig candyfloss-agtig blomst i haven.


Det er Mjødurt, Filipendula rubra 'Venusta'. Jeg har haft den i to år, og jeg er helt vild med den.


Den bliver 150 cm høj, og har som regel ikke brug for opbinding.


Og min yndige babylyserøde Mirakelblomst fra sidste år klarede overvintringen. Dens helt pink søster gik til, så jeg er meget taknemmelig for, at den klarede det :-) Den sprang ud i solen forleden. 


Men jeg synes faktisk, at den er skønnest i det lidt overskyede vejr, vi havde i går.


Så sart og yndefuld. Mirakelblomst kommer oftest i meget stærke, klare farver, så den er et mirakel :-)


Stærk og fuld af knopper står den i en krukke på terrassen. 
Og så se de høje stængler med knopper i baggrunden.


De sprang ud i går, da vi fik lidt regn. Er de ikke skønne? Det er Verbascum nigrum 'Album', Kongelys.


Jeg fik frøene for to år siden af Gitte, tak igen Gitte :-) Jeg såede dem sidste forår og de klarede sig igennem både den turbulente sommer og dette forår næsten uden pasning, og blev belønnet med en stor krukke med god pottemuld efter idé fra Birgitte. og det er noget de kan lide. Verbascum er toårige.

Rigtig god varm weekend til jer alle derude i Blogland.

søndag den 21. juli 2013

Det blev de lyserøde som vandt...


... kapløbet om at blomstre først af mine mange Dahlia :-)


Her er det 'Wizard of Oz' i forskellige stadier og lys. Den er jeg helt vild med igen i år, men jeg er også stadig lidt i tvivl om jeg har byttet rundt på skiltene med 'Stolze von Berlin'. Pyt, det finder vi ud af, når den anden kommer i blomst.


Pragtfuld er den i hvert fald og med mange knopper på vej.


'Sisley' er også så skøn.


Som I kan se, vælter knopperne frem, og der er næsten ikke plads til blomsterne :-)


Dahlia i krukker med lagtidsvirkende gødning er helt sikkert fremtiden for mig. Her på terrasserne kan jeg nusse om dem, og de får nok vand (STORT tak, Michael). Og ikke mindst kan jeg holde sneglene nede her.


'Park Princess' må være 4-6 år gammel nu, og en billig Netto-knold, så det kan man ikke altid regne med.


Til sidst min mest specielle Dahlia, fordi den er selvsået for 3-4 år siden. Helt lyserød er den jo ikke, men meget trendy i en tid, hvor mange planter lyserødt og gult sammen. Måske jeg skulle tage patent på den :-)

*****

Til sidst vil jeg sige, at jeg ikke kommenterer ret meget på jeres blogs i øjeblikket. Det er især fordi jeg stadig kun skriver med én hånd, og både min arm og hånd er overbelastede og gør ondt og sover, bl.a. fordi jeg jo også går meget med stok. Men jeg læser skam med hos jer :-)

søndag den 14. juli 2013

Update om min genoptræning krydret med lidt forskelligt kønt.


Det er jo efterhånden længe siden, at jeg har fortalt om min genoptræning, og det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget - tværtimod.


Derfor får I her en samlet opdatering krydret med billeder fra min have gennem den seneste måned.
Jeg skriver ikke om billederne denne gang, men I er selvfølgelig meget velkomne til at spørge, hvis noget specielt interesserer jer.


Jeg går stadig til træning hver formiddag i to timer. En time bruges på benet og en time på armen/hånden.


Det går rigtigt godt med benet. Jeg kan bruge alle 'dele' nu: bøje foden, vrikke med tæerne m.m. Nogle af bevægelserne er stadig langsommere og svagere end normalt. Men det forbedres jo heldigvis med træningen.


Jeg bruger slet ikke gangstativet mere, faktisk blev det sendt retur i sidste uge. Det var en skøn fornemmelse :-)
Jeg går nu med albuestok, bl.a. til og fra taxaen til træning.
Jeg kan også gå rundt i haven og herinde i huset med den i ca. 10 min.
Faktisk kan jeg også gå en 8-10 skridt uden støtte, men det er stadig ikke helt sikkert, så jeg gør det mest til træning og herhjemme over til en sofa eller lignende. 


Jeg har fået en speciallavet fodskinne, som hjælper mig med at løfte foden og støtter mit knæ. Den er virkelig bøvlet at tage på, men hjælper godt.
Jeg bruger stadig kørestolen meget, da jeg bliver hurtigt træt. Og samtidig kan jeg jo ikke bære noget, når jeg går med stokken.
Desværre har min gang været lidt dårligere den seneste uge, fordi immunbehandlingen gør mig endnu mere træt og giver mig svagere og ømme led og muskler. Men Fysserne trøster mig med at hjernen ikke glemmer bevægelserne igen, og så træner vi lettere øvelser så længe.


Armen har været i gang et stykke tid, nok en måned. Jeg kan løfte den og skulderen, men det er stadig svage og kun få bevægelser. Men det er dejligt bare at kunne løfte den op på et armlæn eller ændre stilling i sengen.


Hånden har virkelig været stædig, og vi har kæmpet intensivt med at få gang i den de seneste uger med både el- og spejlterapi. Det har simpelthen været så frustrerende, at der overhovedet intet skete.


Mine terapeuter var også så småt begyndt at forberede mig på, at vi måske ikke fik gang i den. Og det gjorde mig selvfølgelig rigtigt ked af det.


Men det gjorde også, at jeg kæmpede endnu mere herhjemme, og endelig i sidste uge begyndte det at lykkes. Nu kan jeg knytte hånden og så småt strække fingrene også. Det er stadig meget hårdt og små bevægelser. Men forbindelsen er der endelig, så der er noget at arbejde med.


Så vidt jeg kan forstå, er mine fremskridt med benet gået langt hurtigere end forventet, og udsigterne til at slippe kørestolen helt er gode. Men de har svært ved at sige, hvor langt jeg vil ende med at kunne gå, da både kræften og min autoimmune sygdom jo også spiller ind her.
Min hånd er den mest skadede, det fik vi jo at vide allerede af hjernekirurgen på Riget. Men hænder er åbenbart det sidste og sværeste at få i gang, og funktionerne kan stadig forbedres efter år. Så det må vi tage efterhåden. Lige nu er jeg bare lykkelig for at jeg endelig 'fik hul igennem' så jeg kan vrikke med fingrene :-)

Og så endnu engang tusind tak til alle jer skønne Havenisser for al jeres støtte og opmuntrende ord :-)

onsdag den 10. juli 2013

Er du god til Fingerbøl / Digitalis?


Så kan jeg godt bruge et par gode råd. :-)


Jeg får altid masser af selvsåede fingerbøl-babyer rundt omkring.


Men da mine bede er så tætte, selvsår de sig mest i kanterne af bedene og stierne.


Derfor flytter jeg småplanterne længere ind i bedene, hvor de passer bedre med deres højde.
Jeg gør dette i september-oktober.
Men jeg får aldrig så mange 'voksne' skønne planter, som jeg har plantet.
Sidste efterår flyttede jeg rigtig mange, men jeg har næsten ingen 'voksne' i år.
Flytter jeg dem for sent?
Hvordan gør du?
På forhånd tak :-)

fredag den 5. juli 2013

A New Dawn, næsten af sig selv... og en af de højeste.

Fotograf: Michael

Nej, helt af sig selv er den selvfølgelig ikke kommet, men det er altså tæt på.

Fotograf: Michael

Det er den skønne marcipanrose 'New Dawn'. 
Jeg har en mani med at 'stikke pinde i jorden' om efteråret.
Buske, træer, og nu også en klatrerose, er det lykkedes med.

Fotograf: Laura

Det er simpelthen den nemmeste formeringsmetode, jeg kender.
Vi skal hen sidst i oktober, eller i hvert fald efter at bladene er faldet af.
Forrige efterår klippede jeg bare et stykke stængel af min gamle 'New Dawn', og stak det ned i jorden bag espalierhegnet rundt om drivhuset. 

Fotograf: Laura

Jeg havde jo heller ikke så meget energi til haven sidste sommer, derfor kan jeg med sikkerhed huske, at jeg ikke har 'nurset' den.
Men jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt sidste år tjekkede den, og da var der liv i den.
Men jeg havde godt nok ikke forventet blomster på den allerede i år. Faktisk havde jeg glemt alt om den, indtil jeg opdagede det nedenstående syn.


Idéen til at 'plante' den fik jeg, fordi mit hegn jo er så skønt med den lyserøde Montana, som jeg viste jer for nogle uger siden. Det må jo se lige så dårende dejligt ud, hvis hegnet en måneds tid senere igen er svøbt i lyserøde roser.


Er det ikke utroligt at en pind stukket i jorden kan producere to så pænt store roser, og endnu én på vej, uden hverken ekstra vand, gødning eller nussen.


Nu vi er I dette bed, som jeg selvfølgelig overhovedet ikke kan komme ind i - derfor mine hjælpefotografer til de ovenstående - så skal I også lige se en anden, som gør det rigtigt godt i år.
Den står her foran rosen, men er lidt svær at fotografere, fordi den er så spinkel i alt sin højhed.


Det er den creme-lysegule Cephalaria gigantea, Kæmpeskælhoved. Nu hoppede jeg lige over til dens søskende i det Lyserøde bed, så I bedre kan se den.
Det er en utrolig staude. Jeg stod op og tog dette billede, så I kan se, hvor høj den er, og det bedste er, at den ikke skal bindes op; de lange stængler svajer bare i vinden.


Og se hvor kønne blomsterne er. Jeg er helt vild med den måde støvdragerne (tror jeg) sidder og dingler ligesom på liljer.


Jeg har selv sået min for nok 7 år siden. Jeg delte og flyttede den for nogle år siden, og det er den åbenbart ikke så vild med, for den har været virkeligt længe om at få sin storhed igen.