tirsdag den 1. maj 2012

Så er jeg tilbage igen...


... efter et par dages bloggerfri, hvor vi har fejret vores yngste datters 20 års fødselsdag i går. Sikke et skønt vejr, hun havde sørget for :-)


Der skal jo altid være plads til små pauser i forberedelserne og oprydningen, og så kan man jo gå og nyde haven. For hvor er der vidunderligt skønt derude lige nu.


Det japanske kirsebærtræ folder flere blomster ud hver dag.


Det er ikke så nemt at fotografere blomsterne og træet, når det blæser, men jeg kan ikke lade være alligevel, og ud af mange billeder er der heldigvis nogle, som kan bruges :-)



Den lille Lathyrus vernus er heller ikke nem, fordi blomsterne sidder i så mange forskellige afstande, men jeg tror godt, I kan fornemme, hvor skøn den er.


Kæmpebladene bagved er såmænd bare Påskeklokker.



Men hvad er nu det? En meget sen Dorthealilje?
Nej, det er hendes sommerlige søster Leucojum aestivum, Sommerbiblomme.


Den er meget høj og slank i forhold til Dorthealiljen.


Både den og de hvide Perlehyacinther står flere steder i det Lyserøde bed.



Dette skønne hav af hornvioler står i min store firkantede zinkbeholder ved siden af dammen.

12 kommentarer:

  1. Tillykke med din datter :) ja, man er nødt til at have blogpause indimellem. Snart bliver der også så meget at gøre i haven at dem måske bliver svært at nå det hele på bloggen, selvom man jo gerne vil følge med og delagtiggøre.

    Dit kirsebærtræ er meget smukt og du har fået mange gode billeder i kassen.

    Jeg ville da også have svoret på en Dorthealilje, men der lærte jeg lige noget igen.

    SvarSlet
  2. Stort tillykke med datteren ;o) hun må holde fødselsdag lidt oftere hvis det er det, der skal til for at få dette fantastiske vejr. Dejligt oversigts billede du viser os, og det er ikke let at fotografere i blæsvejr, det kender jeg alt til her i det forblæste Vestjylland ;o)

    SvarSlet
  3. Ja tillykke og hils og sig tak for det gode vejr!
    De er godt nok smukke dine japanske kirsebær! Den lille lathyrus er da også skøn at skue. En hyggelig have du har Hanne!

    SvarSlet
  4. Tillykke med datteren, ja sikke da et skønt vejr.

    Skønne billeder fra haven og din japanske kirsebær er da helt vidunderlig.

    Ha´ en skøn dag - det skulle jo blive helt forrygende flot solskin

    Hilsen Lise Lotte

    SvarSlet
  5. Tillykke med datteren. Det er skønne billeder af dit kirsebærtræ, og den lille lathyrus ser dejlig ud med den rosa farve.

    SvarSlet
  6. Tillykke med datteren og tak for det fine vejr, hun gav os :-)
    Dine kirsebærblomster er helt fortryllende. Jeg tror alvorligt, jeg må overveje at få indført nogen i haven på et tidspunkt.
    Knus Signe

    SvarSlet
  7. Ja den er da smuk din japanske kirsebær. Jeg har den ikke i haven, fordi det kun er så kort den blomstrer, og resten af året er den ikke spændende. Min rosenmandel er lidt det samme i hvert fald de samme farver, så jeg kan godt "nøjes" med den, den er heller ikke noget særligt resten af året. Men det er fine billeder af kirsebæren, så man kan nemt blive fristet :o)

    Hvor ser det godt ud i din have, rigtig god måde at se, hvordan den ser ud, sådan lidt fra oven. Det skal jeg nok også snart have billede af, og dog roserne ligner noget der er løgn, der er to store bare bede midt i det hele :o( Sådan går det, når man laver rosenbede med kun roser.

    Du må have en god dag trods alt, håber det går hurtigt på Riget.

    SvarSlet
  8. De kirsebærblomster er da lige til at stikke næsen og det halve ansigt ned i. Så skønne!

    Og, tillykke med datteren.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  9. hvor er den kær den lille lathyrus, sådan en har jeg vist ikke mødt før.

    SvarSlet
  10. Tillykke med datteren.
    Skønne billeder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  11. Ejjjjh altså nogle lækre billeder i lækker lyserød :O) Tillykke med datteren :o)

    SvarSlet
  12. Og tak for en rigtig hyggelig aften, dejlig mad og skøn dessert (;o)

    SvarSlet